top of page

VELKOMMEN
VINTHERTERAPI.COM

 

 

 

HVORFOR PSYKOTERAPI?

 

De fleste af os støder på et eller andet tidspunkt i løbet af vores liv

ind i udfordringer og problemer, som kan forhindre os i at trives

og have det godt med os selv og andre.

Vi vakler og mister måske balancen.
 

For mange løser det sig igen efter et stykke tid.

Men hvis vi gentagne gange og fortsat efter en længere periode oplever,

at vi ikke kan finde en vej ud af det sted, de relationer eller den tilstand,

der ikke er rar og måske endda gør ondt at være i,

så kan psykoterapeutiske samtaler være en hjælp.
 

Her arbejder vi med at finde, forstå, ændre og opløse de 

mønstre og overbevisninger,

der forhindrer os i at leve det liv, vi ønsker.

At genfinde fodfæstet, så vi kan give plads til glæde og trivsel,

handle frit og træffe selvstændige valg.

​

​

 

HVORDAN HAR DU DET?
 

Forudsætningen for at få udbytte af terapi er, at vi kan etablere 

en ligeværdig og tillidsfuld relation i et trygt og professionelt rum, 

hvor du oplever, du kan få hjælp og støtte til at tale om

og arbejde målrettet med det, du har på hjerte.

Derfor tilbyder jeg altid en uforpligtende første samtale uden beregning.

 

  • Har du en oplevelse af, at dit liv er stødt ind i udfordringer og har taget omveje,
    du har svært ved at komme tilbage på sporet fra?
     

  • Har du svært ved at sætte grænser og give udtryk for din mening?
     

  • Overvældes du af dine følelser eller har svært ved at mærke og vise dem?
     

  • Føler du dig sorgfuld, trist eller tom?
     

  • Er du ensom, når du er alene og måske også når du er omgivet af andre mennesker?
     

  • Bekymrer du dig ofte og savner retning og mening i dit liv?
     

  • Mærker du kropslig uro og ubehag uden at vide, hvad det skyldes?
     

  • Har du en højlydt indre kritiker, som taler dit selvværd ned
    og giver dig præstationsangst?
     

  • Fylder hverdagsopgaverne så meget, at du føler dig stresset
    og mangler livfuldhed og energi?

​

Hvis du genkender noget i ovenstående spørgsmål eller ønsker

at få en uddybning efter at have læst mere

om psykoterapi og terapeutiske emner,

er du meget velkommen til at kontakte mig for at finde ud af, 

om terapi kan være noget for dig. 

20200321_202525799_iOS.jpg

Føler du, at døren ind til dit gamle redskabsskur alt for længe har været låst?

20200321_170151515_iOS.jpg

Trænger du til at rense luften og få ny ilt ind i din tilværelse?

20200321_185506241_iOS.jpg

Er tiden inde til at give dig selv lov til at mærke en bedre sammenhæng mellem hoved og krop?

Swirl

OM PSYKOTERAPI

'Sandheden ligger i oplevelsen’

​

I den terapeutiske samtale får du tid og lov til at mærke rigtigt efter og beskrive, hvad du oplever, uden at blive vurderet og afbrudt.

Der er plads til både snak og stilhed, smerte og smil,

spørgsmål og svar.

Alt foregår i en nænsom og respektfuld proces, hvor vi i et tempo, der passer dig, vil arbejde frem mod, at du bliver i stand til selv at afgøre, hvad der er sandt og rigtigt for dig.

​

’Det er vigtigt, at vi lærer at lytte til os selv’

​

Det er dig, der er eksperten i dit liv.

Som psykoterapeut, vil jeg lytte og give plads til det, du kommer med, og som fylder lige her og nu.

Undervejs vil jeg støtte og hjælpe dig med at være opmærksom på, hvordan både dine tanker, følelser og kropslige sansninger kan være hjælpsomme ’stemmer’ for dig i processen med at opnå større klarhed og selvindsigt.

Forandringens paradoks

“Mennesker forandrer sig ikke, når de forsøger at blive, hvad de ikke er, men først når de bliver, hvad de er

​

Arnold Beisser

bottom of page